Da jeg var konsulent hos Mercuri kastede vi med tuscher. Det var det vi havde ved hånden. Tuscherne blev kastet af deltagerne mod en skraldespand i undervisningslokalet, som jeg flyttede rundt til forskellige synlige og usynlige positioner, tilgængelige og ikke tilgængelige, nære og fjerne for at lade deltageren kaste tudsen med det mål for øje at ramme spanden. Tiøren faldt, når spandens placering blev afstemt med deltageren, så hun havde indflydelse på sit mål. Denne medindflydelse skaber motivation og så er der større chance for at lykkes.
Denne lille anekdote kom jeg til at tænke på forleden, da jeg reflekterede over hvordan motivation og mål også spiller en rolle i mit psykoterapeutiske arbejde. Der har jeg lagt mærke til, hvor tit vi kommer omkring elementer, der har noget at gøre med at opnå eller undgå noget. Dette kender jeg udmærket fra ledelsesjobbet, hvor mål og motivation hænger meget sammen med, hvad man ønsker at opnå eller undgå.
Det er i terapeutisk selvudvikling ikke sjældent, at jeg hører udtryk som: ”Hvad får du lyst til?”, ”Hvad har du brug for?”, eller ”Hvad længes du efter?” Disse spørgsmål rummer alle ønsket efter noget og byder dermed på et underliggende begær – en motivation efter et mål.
Styrken ligger i skyggen
Det, der har slået mig i terapeutiske samtaler er, at nå vi arbejder os ”længere ind i sindet”, kommer motivation og målstyret drivkraft fra nogle dybere steder i personligheden. Disse dybere steder ligger bag en given adfærd, holdning eller overbevisning, der kan præge ens motivation. Disse dybere steder i personligheden ligger bag ego’et og den fremherskende personlighed. De har at gøre med hvilke sider der kommer frem i dig, når de velkendte sider sættes til side. De kaldes skyggesider, fordi de typisk er gemt væk allerede da du var barn.
Når disse skyggesider får kastet lys på sig, opleves næsten altid en forhøjet selvagtelse, der smitter naturligt af på selvværdet og til dels på selvtilliden. Du bliver bedre i stand til at udtrykke, hvad du har brug for og måske kan du stå bedre i din sårbarhed. Tillader du denne sårbarhed at fylde lidt mere i dig og erkender du, at ”du er jo bare et menneske”, så kan du måske mærke en dybere længsel og når du mødes i den så opstår meningsfuldheden.
Psykoterapeuter kan nemt gennemskue hvilken klassisk terapeutisk metode, jeg lige har guidet dig hurtigt igennem og som jo skal opleves for at give fuld mening. Min pointe er, at når vi har opnået selvindsigt til vores eget begær, så vi kan skelne mellem lyst, brug for og længsel. Derved kan vi nemmere arbejde med mål og motivation, så dybderne i personligheden matches. Når min lyst bliver styret, opfyldes mit behov her og nu. Når jeg får det, jeg har brug for, føler jeg mig set og mødt. Når jeg mødes i min længsel, opleves mit liv meningsfuldt.
Meningsfulde mål i målstyringen
Den terapeutiske tilgang til målstyring er at sikre at målene både dækker behovet, styrker selvagtelsen og møder længslen. Hvordan gør man så det? Lad os tage et eksempel, hvor det handler om at levere en kundes IT-projekt på 6 uger.
Lysten er at få dækket behovet for en glad kunde og en betalt faktura. Men hvad med selvagtelsen. Her kan målet lyde: ”Projektlederen skal på sine ugentlige statusmøder med chefen fortælle, hvordan hun virkelig har det.” Den sårbarhed der her skal udtrykkes vil skabe et autentisk statusmøde og lederen skal rumme og se projektlederens sårbarhed og møde den”. En målformulering der møder længsel og kan skabe dyb mening kan lyde på: ”Projektlederen skal ved projektets afslutning dele sine personlige indsigter, som er opstået i den periode projektet har kørt”. Igen skal lederen kunne facilitere en sådan dialog og medarbejderen være med på den.
Måske er det fremtidsmusik, men fremtiden er som bekendt lige om hjørnet, så mon ikke ønsket om meningsfulde mål, der møder os hver især i vores dybe længsel, snart bliver hverdagskost. Du kan jo gøre en forskel selv. Prøv det.