Slide
Hvorfor er jeg psykoterapeut?

Jeg er en mand og står midt i livet. I første halvdel har jeg haft et liv med en karriere i det private erhvervsliv og en familie med kone og tre børn. For et par år siden var jeg kørt for sur i hamsterhjulet og et par hændelser i familien og på jobbet satte mig i en situation, der krævede forandringer.

Det startede et forløb og en rejse, der nu har bragt mig på sporet igen. Via min psykoterapeutiske uddannelse har jeg både helet mine egne ubalancer og lært et terapeutisk håndværk, som jeg er glad for og stolt af.

Denne rejse har bragt mig til en position, hvor jeg balancerer mellem hamsterhjulet og de ting jeg savnede at gøre mere af, da jeg var i hamsterhjulet. Hamsterhjulet er ikke længere et hamsterhjul og savnene er ikke længere der. De mange konflikter og problemer, der mødte mig i livet, er afløst af glædesfyldte oplevelser forbundet med skabende kreativitet.

Fra dette integrerede sted møder jeg nu verden, min familie, venner, kolleger og klienter i det terapeutiske rum.

Slide
Min stil & uddannelse

Mit fokus og speciale

Mine klienter kommer ofte med udfordringer i parforhold eller i relation til deres arbejde. Jeg er selv gift gennem mange år og har en lang erhvervskarriere, så jeg forstår hvor du kommer fra.

Jeg er en mandlig terapeut og bruger min maskuline energi i sessionerne til støtte dig i at skabe de forandringer der skal til. Det er ikke altid rart og der kan være ubehag forbundet med at udvikle sig. Jeg går med dig i de vanskelige processer.

Det spritituelle og åndelige har plads hos mig. Besidder du klarhørelse, kan du se ting, drømmer du meget eller mærker du kundalinien, er det meget velkomment i rummet og dialogen i vores arbejde. Der er mange styrker i dette, selvom det er udpræget tabu, så bruger vi det aktivt i arbejdet.

Jeg har en særlig styrke i at tage udgangspunkt i det der opstår i vores møde i terapirummet. Det der sker lige nu og her er ofte et spejl på, hvordan du agerer i den verden udenfor.

Jeg er ikke bange for at gå med dig ind i eksistentielle problemer og tage fat på de store spørgsmål i dit liv. Jeg arbejder også meget energetisk og kropsligt ved brug af vejrtrækning, meditation og taktile stimuli af kroppens energicentre.

Min terapeutiske stil

Når jeg arbejder i det terapeutiske rum er mit udgangspunkt at møde dig i det der optager dig. Der er rendyrket nærvær i små øjeblikke i vores interaktion og disse gøres betydningsfulde. I nærværet arbejder vi sammen om det problem, som trænger til terapeutisk bearbejdning.

Jeg agerer både lyttende og udfordrende, støttende og vejledende og skaber et trygt rum, hvor du kan lægge tingene på bordet og ”folde dig ud”.

Integral psykoterapi

Den psykoterapeutiske tilgang bag mit arbejde og min uddannelse er baseret på integral teori formuleret af filosoffen Ken Wilber: Integral Theory. Det handler om at favne alle aspekter af livet, ja sågar af universet og kosmos.

Ken Wilber har skrevet over 20 bøger i sin mangeårige karriere. Han lever stadig og holder foredrag og workshops og formidler budskabet om det integrale perspektiv på livet. Integral praksis og terapi favner alt. Også alt der er modsætninger. Religion og Videnskab. Vrede og omsorg. Krig og fred.

I integral psykoterapi tilbydes du den metode, der er passende for dit problem og det sted du er. Det er ikke kun psykodynamisk samtaleterapi, eller emotionsbaseret sanseterapi. I det integrale favner vi både krop, følelser, sind og sjæl. Det er både kunst, moral og videnskab. Det er både, dig, os og vi som bringes i spil.
https://en.wikipedia.org/wiki/Ken_Wilber

ID Academy

Min uddannelse til psykoterapeut udbydes af det største danske institut: ID-Academy, stiftet af Ole Vadum Dahl og er godkendt som udbyder af psykoterapeutiske uddannelser af bla. Dansk Psykoterapeut Forening.
www.idacademy.dk

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeut Forening og støtter foreningens arbejde for at udbrede psykoterapeuter som godkendte og et officielt supplement til psykolog og medicinsk behandling som det offentlige og forsikringsselskabskaberne kan henvise til og benytte.